“Oplysning” er et ord som du sikkert er stødt på. Det har forskellige betydninger i forskellige kontekster. Inden for buddhistisk meditation er oplysning det ultimative mål og meningen med vores menneskelige liv. Men hvordan kan en almindelig person blive et oplyst væsen?
“Oplysning er det indre lys af visdom, der er permanent fri for alle fejlagtig fremtræden og hvis funktion det er at give mental fred, kilden til lykke, til alle levende væsner hver eneste dag.” – Venerable Geshe Kelsang Gyatso Rinpoche
Til undervisningerne denne måned vil vi se nærmere på “den største rækkevidde af lamrim”. Vi vil undersøge sindet, der fører til oplysning – som kaldes “bodhichitta” på sanskrit – og lære hvordan vi udvikler dette sind i processen mod at opnå oplysning.
Om undervisningen
Denne undervisning er en del af en 17 ugers serie af undervisninger med titlen “At træne i meditation – vejen til et meningsfyldt liv”. Materialet til undervisningen er baseret på bogen “The Mirror of Dharma – with additions” af Venerable Geshe Kelsang Gyatso Rinpoche og forklarer uddybende om de enkelte trin på vejen til oplysning. Disse trin kaldes på tibetansk “lamrim”. Denne strukturerede præsentation af Buddhas visdom er meget hjælpsom for moderne mennesker, der vil meditere.
Du kan deltage i enkelte undervisninger eller som en del af serien. Til hver session vil der være to guidede meditationer og undervisning, samt en diskussion og mulighed for at stille spørgsmål.
Da denne viden stammer fra Buddha, vil der være kort bøn på dansk i begyndelsen af undervisningen. Du behøver dog ikke at være buddhist eller have nogen særlig tro for at deltage i undervisningen. Buddha underviste for alle.
De fleste deltagere sidder på stole, men der er meditationspuder, hvis du ønsker at sidde på gulvet. Det er ikke nødvendigt at have erfaring med meditation, og du kan “droppe-ind” til ethvert hold om tirsdagen.
Der serveres te fra 17.45 og alle er velkomne.