Om klassen
I vores meditationstræning på torsdage, lærer vi at praktisere meditation med formålet af slappe af i sindet og lære noget om sig selv og vores potentialer. Gennem meditation og spirituel træning, kan vi udvikle og bevare et fredfyldt sind.
“Begin with the end in mind” er et godt råd, når du vil opnå et godt resultat. Det gælder også i vores liv. Vi skal alle sammen dø. Det ved vi intellektuelt, men den viden har næsten ingen indflydelse på vores hverdag med den effekt, at vi ikke får essensen ud af hver dag. Hver dag virker ordinær og hverdagsagtig og derved griber vi ikke de dybe muligheder, der findes i hver eneste dag – visdomsmuligheder, kærlighedsmuligheder, medfølelsesmuligheder, tilstedeværelsesmuligheder osv.
Dette tab at miste muligheder, kan vendes og transformeres til en livsglæde ved, at kontemplere og meditere på døden og forgængelighed. Vi skal allesammen dø, men vi ved ikke hvornår. Hvis vi mediterer på det, og tager denne sandhed dybt til hjertet, vil hver dag bliver utrolig meningsfuld.
Ved at meditere på vores dødelighed og at tidspunktet for døden er usikker, lever vi tættere på sandheden og bruger vores tid på den mest meningsfulde måde. Så, når døden kommer, er vi parate og kan dø glade uden fortrydelse.
Om Kadampa Meditationscenter, København
Kadampa Meditationscenter, København er åben for alle og man behøver ikke være Buddhist eller at have nogen meditationserfaring for at bruge disse metoder.
Disse nye klasser på dansk er baseret på Geshe Kelsang Gyatsos bog: “Hvordan du kan transformere dit liv”.
Klasserne består af guidede meditationer, undervisning og diskussioner. Vi sidder på stole med behørig afstand til hinanden og ingen speciel påklædning er påkrævet. Alle er velkomne. Ingen tidligere erfaring er nødvendig.